Nyt lovforslag vil gøre droneflyvning unødigt besværlig – her er hvorfor vi siger nej

Et nyt lovforslag vil kræve, at alle droneflyvninger i Danmark anmeldes på forhånd! Vi mener, det er et skridt i den forkerte retning – og ...
Toke Kristian Suhr
Toke Kristian Suhr
  • Newsroom
  • 25 juli 2025
  • 1 minut

Et nyt lovforslag vil kræve, at alle droneflyvninger i Danmark anmeldes på forhånd! Vi mener, det er et skridt i den forkerte retning – og vi har sendt et modforslag.

Transportministeriet ønsker at styrke beredskabet ved at gøre det obligatorisk at indsende en flyveplan før droneoperationer. Men det vil få negative konsekvenser for professionelle brugere i hele landet – uden at tilføre reel merværdi.

Hos Droner.dk rådgiver vi dagligt virksomheder, kommuner og institutioner, der anvender droner til alt fra inspektion og overvågning til dokumentation og analyse. Vi kender virkeligheden i felten – og vi ved, hvad der virker.
 

Derfor har vi fire klare indvendinger:

- Remote ID fungerer allerede. Det giver myndighederne adgang til realtidsdata om, hvem der flyver hvor – uden behov for manuelle indberetninger.

- Kravet vil ramme individuelle brugere og små virksomheder, der arbejder agilt og på kort varsel.

- Et lignende krav blev tidligere afskaffet, netop fordi det var upraktisk og ressourcekrævende for både politi og piloter.

- Der eksisterer allerede klare regler og dronezoner omkring særligt følsomme områder.
 

Vi støtter et styrket beredskab – men det skal ske gennem de værktøjer, vi allerede har. Ikke gennem nye byrder, der risikerer at bremse en branche i vækst.

Du kan læse og indsende høringssvar her– inden 21. august 2025: Høringssvar

Vi håber, at flere i branchen vil gøre deres stemme hørt.

Sammen kan vi sikre, at dansk dronepolitik også i fremtiden understøtter innovation, sikkerhed og ansvarlighed.